Kontakt

Pårørendesamarbejde

Samarbejdet med familie og venner er en vigtig ressource for beboere og medarbejdere under et ophold på Klintegården.

Samarbejdet er vigtigt fordi:

  • den pårørende kender beboeren og beboerens baggrund/historie
  • den pårørende kan yde hjælp, støtte og om sorg - også af praktisk karakter
  • den pårørende indgår i beboerens netværk og kan dermed formidle kontakt til andre relevante personer i familien, vennekredsen, på arbejdspladsen osv.

Pårørende kan være ægtefælle, samlever, forældre, bedsteforældre, søskende eller børn. Det kan også være venner, naboer eller andre, som den enkelte beboer betragter som nære pårørende. Beboeren afgør hvem, der betegnes som pårørende, og om en pårørende skal inddrages i et behandlingsforløb.

Det er vigtigt for os, at du som pårørende oplever at:

  • Blive mødt med åbenhed og respekt, og at du føler dig velkommen
  • Du føler dig hørt og får lejlighed til at bidrage med værdifulde oplysninger
  • Du får relevant information om din pårørende, hvis han/hun er indforstået
  • Du er klar over, at samspillet er underlagt din pårørendes ønsker
  • Du får støtte til at kunne varetage den vanskelige rolle som pårørende

Vi giver støtte ved at:

  • Hjælpe og vejlede pårørende til at kende og forstå deres muligheder
  • Være opmærksomme på, at pårørende kan have behov for støtte, vejledning og informationer
  • Tage hensyn til personlig, kulturel og religiøs identitet, så alle oplever at blive mødt med respekt

 Vi inddrager de pårørende ved at:

  • Give pårørende plads som aktive ressourcepersoner i forløbet, hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring
  • Gennem dialog kvalificere og motivere pårørende til at bidrage
  • Vise den pårørende hvordan man kan hjælpe sig selv, hvor man finder støtte, og hvordan man hjælper som pårørende

Vi sørger for god kommunikation ved at:

  • Sikre at pårørende altid ved, hvor og til hvem, de kan henvende sig med spørgsmål
  • Huske på, at kommunikationen er tovejs, og at information først er givet, når den er forstået
  • Sikre at viden om Klintegården er tilgængelig for flest muligeo

Pårørende er til enhver tid velkomne til at kontakte os, hvis de har spørgsmål til eller ønsker en samtale med forstanderen, teamlederen eller kontaktpersonen.

Læs mere i vores folder om pårørende og samarbejde.

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Psykiatrien-Frederikssund/Klintegaarden/Indflydelse-job-og-netvaerk/Paaroerendesamarbejde