Kontakt

Danmarks første idrætscertificerede botilbud

Klintegården er i maj 2017 blevet idrætscertificeret som det første botilbud i Danmark. Idrætscertificeringen kommer efter mange år med fokus på netop idræt og bevægelse i livet på Klintegården.

"Klintegården er virkelig gået forrest for at få idrætten på dagsordenen, så jeg synes også, at det er fortjent, at de nu kan kalde sig Danmarks første idrætscertificerede bosted", siger Mogens Damgaard, som er medlem af Forbundsledelsen i DAI med ansvar for Idræt for Sindet.

Idrætscertificeringen af Klintegården indgår som en del af et omfattende projekt, ”Klintegården i sund bevægelse”, der ud over idræt og bevægelse omhandler kvalitetsløft i arbejdet med de øvrige KRAM-faktorer og den kulturændring blandt beboere og medarbejdere, der er nødvendig for at skabe rum for og fastholde en sundere livsstil og mere livskvalitet blandt beboerne.

Det er Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), og Danmarks Idrætsforbund, som står bag konceptet med idrætscertificering af bosteder. De krav, som er fastlagt for at opnå en idrætscertificering omhandler tilbud om hverdagsmotion 60 minutter dagligt, motionsevents både på bostedet og gennem lokale foreninger eller DAI, tilgængeligt motionsudstyr (bl.a. cykler) og fysiske rammer, der understøtter en aktiv hverdag, uddannelse med fokus på idræt som metode til medarbejderne og brug af det frivillige miljø i forbindelse med idrætsaktiviteter.

Læs mere om idrætscertificeringen i denne pressemeddelelse.

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Psykiatrien-Frederikssund/Klintegaarden/Sund-bevaedelse/Idraetscertifice-ring