Kontakt

Gartneri og butik

 

Gartneri1

Gartneriet består af 3 store drivhuse af ældre dato med en alsidig produktion igennem året. Skibbyhøjs butik ligger i gartneriet.

Forår: Vi har en produktion af stedmoderblomster, hornviol, bellis, forglemmigej og primula. I alt 30.000 planter. Vi har planter i kasser og potter som plantes, nippes og vandes.

Sommer: Vi har et stort udvalg af sommerblomster. Vi får planter hjem som små og resten sår vi selv. De plantes i potter, nippes, stilles på afstand, ompottes, prikles og vandes. Derudover har vi en egenproduktion af fuchsia. Her laver vi selv stiklinger fra moderplanten. Der skal nippes og ompottes under hele processen, indtil de er salgsklar.

Efterår: Her er salg af diverse stauder. Vi sår selv alle stauder fra frø, som vi enten køber eller får foræret. Der sås, prikles, pottes og vandes.

Gartneri2


Vinter. Vi bruger tiden på at planlægge næste års produktion, på vedligeholdelse samt arrangere skibbyhøjs julestue.

Medarbejderne i gartneriet har mulighed for at have indflydelse på produktionen og egen arbejdsgang på gartneriet. Arbejdsmiljøet vægtes højt, hvor der lægges vægt på den enkeltes udvikling. Arbejdet tilrettelægges efter den enkeltes dagsform.

Butik 

Butik1

Butikken ligger i forbindelse med gartneriet og sælger først og fremmest varer herfra: Der er salg til private, kirkegårde og andre forretningsforbindelser i lokalområdet. Vi har betjening af kunder butikken og pakker ordrer, som bliver kørt ud af vores egen lastbil.

I butikken udstilles og sælges derudover varer der produceres i snedkeriet, tegne/malegruppen og kreativt værksted. På sigt skal der sælges frugt fra frugtplantagen, samt juletræer - og måske vin.

 

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Psykiatrien-Frederikssund/Skibbyhoej/Aktiveteter-og-beskæftigelse/Gartneri